Vi har – og han tager ofte magten i vores hjem
Jeg ved ikke præcis hvilken dag eller måned, han flytter ind og hvorfor han vælger vores familie. Fra at være tre, er vi pludselig fire. Han flytter ind i alt ubemærkethed. Fylder så lidt, at vi næsten ikke mærker hans tilstedeværelse.
Med tiden får han stor betydning for måde vi lever vores liv på. For hver dag der går, vokser han sig større. Han sniger sig omkring i krogene og fortæller små historier. Historier som umiddelbart lyder tilforladelige, men som er farlige og er en del af hans strategi. De giver ham magt.
Vi vænner os til hans skøre ideer, historier og regler. Langsomt bliver vores liv drejet i en retning, hvor han får mere og mere kontrol. Han vil gerne bestemme, hvem der gør hvad, hvordan, og hvornår – og det er svært at sige ham imod.
Nogle dage er han humør ekstremt dårligt
Han raser, råber og skriger. Små ting, som vi glemmer at gøre på hans måde, får ham med det samme op i det røde felt. Han gløder.
Det er svært at navigere i, for han ændrer hele tiden sine regler. Vi går i en konstant angst for at træde forkert og vække hans raseri. Hvad der synes ubetydeligt for os, kan betyde alt for ham. Vores nerver hænger i laser og al energi er væk.
Et monster som kommer og går
Det kan ske, at han i perioder næsten forsvinder – bliver ubetydelig som en flygtig skygge på en varm sommerdag. Vi slapper af og håber, at han har opgivet at være en del af vores familie.
Vi finder friheden til at gøre alt dét, vi gjorde, før han flyttede ind. Livet bliver igen let, sjovt og simpelt. Men lige som det går bedst begynder han at vise sit grimme ansigt igen. Først i det skjulte, men langsomt tydeligere og til sidst i fuld styrke. Han er ikke til at stole på og total utilregnelig.
Vi bliver fanget i hans spind endnu engang og bliver hurtigt reduceret til små marionetdukker, som hopper og springer efter hans forgodtbefindende. Han bringer angst, sved, gråd, kuldegysninger og søvnløse nætter med sig – dræner os for al energi og livsglæde.
Det er vanskeligt at slippe af med ham – også selvom at vi gør alt for, at han skal slippe sit tag i os. Det er hårdt arbejde. Hver gang vi prøver at gå op imod ham, puster han sig op og bliver enorm.
Vi forbereder os hver eneste dag på, hvilke kampe vi tager med ham, især i de perioder hvor han fylder alt for meget. Med den strategi er der størst chance for, at vi vinder slaget og får mod på at kæmpe den næste kamp.
Vores venner og familie har svært ved at forstå, hvorfor at vi ikke bare giver ham sparket. Men de kender ham ikke og ser ikke, hvor meget han kan fylde. Han følger os som en skygge, når vi er på besøg, og de ser kun den måde, vi ‘pleaser’ ham på og forstår ingenting. Det bebrejder vi dem ikke.
Vi bliver straffet hårdt, hvis vi prøver at leve op til omgivelsernes forventninger og ikke hans. Hans raseri vil vise sig som en eksplosion, så snart vi lukker hoveddøren og står i entréen. Vi har ikke lyst til at afslutte en hyggelig aften på den måde. Det ved han, og vinder terræn.
Hvem er han?
Vi håber, at han med tiden bliver så træt af os og vores liv, at han enten flytter eller visner bort. Men vi ved det ikke. Under alle omstændigheder er målet, at han bliver så ubetydelig, at vi ikke lægger mærke til hans tilstedeværelse – at han bliver reduceret til en lille let skygge, som ingen betydning har.
Måske har du også oplevet, at en fremmed banker på din dør? Måske har du allerede lukket ham ind?
Han kommer fra – og med angst.
Vores monster hedder OCD.
Hvad hedder jeres monster?
De bedste hilsner
/Karin
Har du brug for hjælp til dit barn eller viden om den pædagogiske tilgang, er du velkommen til at book en GRATIS 30 minutter samtale med mig. Skrive til mig på mail.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!