Vi voksne er ikke de eneste der kæmper med frygt og bekymringer – børn gør det også
Men hvorfor bekymrer børn sig?
Som enhver forælder kan attestere, har børn forskelligt temperament. Nogle babyer er mere afslappede, andre aktive og nogen kan virke lidt utrygge.
Barnet skal absorberer og forsøger at fortolke en stor mængde eksterne stimuli, dvs. omgivelserne af mennesker, steder og ting. Frygt og bekymring for det ukendte er en naturlig del af at voksen op.
Som enhver forælder kan attestere, har børn forskelligt temperament. Nogle børn er mere afslappede, andre er aktive og nogle børn kan virke lidt utrygge.
Barnet skal opfatte og fortolke en stor mængde information – mennesker og dyr omkring dem, steder og ting. Og samtidig lære dets egen rolle i samspillet.
Hjernen vokser hurtigere hos børn fra alderen 0-6 år end senere i livet. Og det er først, når barnet er omkring 25 år, at hjernen er fuld udviklet. Derfor kan en teenager stadig let få en frustrerende følelse af at blive misforstået og ikke værdsat.
Hvornår starter bekymringerne
Et barn begynder først at kunne udtrykke tanker og følelser ved 3-4 års alderen. Og normalt er det først omkring 8 års alderen, at det kan gøre det med en vis sammenhæng. Så det er naturligt at være nysgerrig efter, hvad der bekymrer dit barn!
Et barn begynder først at kunne udtrykke sine tanker og følelser ved 3-4 års-alderen. Og normalt er det først omkring 8 års-alderen, at barnet kan gøre det med en vis sammenhæng. Det kan derfor være svært som forældre at kunne afkode sit barn – selv med daglige samtaler.
Vi forældre kan være lidt for hurtige på aftrækkeren og svarer ofte, når barnet siger, at det er bange: “Det er da ikke noget at være bange for!” eller “Der sker ikke noget.”
Men selvom vi har ret, så kan svar som disse være med til at forstærke børns angst og frygt. Det kan måske virke lidt ulogisk, men når vi ikke anerkender barnets følelse, sender vi ubevidst et signal om, at deres følelse er forkert eller ubegrundet. Det gør, at deres frygt bliver endnu større og kan udvikle sig til angst. Der er ingen, der hører dem eller forstår det, de jo tydeligt oplever! Det er vildt skræmmende!
I stedet for kan du f.eks. svare dit barn “Du tør bare ikke sove i på dit værelse – endnu.” På den måde fastholder du ikke dit barn i frygten, men giver håb om at det nok skal ændre sig over tid. Du normaliserer barnets oplevelse og giver den negative oplevelse en tidsbegrænsning.
Hvad er forskellen på almindelig bekymring / frygt og angst?
Angst er ofte forbundet med bekymring om fremtidige eller tidligere trusler, hvorimod frygt er mere her-og-nu orienteret.
Hvis dit barn oplever frygt og angst, så oplever det ofte også en fysisk reaktion. Barnet får måske hjertebanken og gåsehud. Alt efter, hvor gammelt barnet er, så kan det have forskellige tanker og forestillinger om, hvad der kan ske.
Det er hjernens alarmklokke, amygdala, der går i aktion.
Sådan fungerer amygdala
Amygdala er populært kaldet hjernens alarmklokke og mønstergenkender og den er typisk overaktiv hos børn og unge på autisme-spektret. Amygdala sætter hele det autonome system i gang i kroppen, og det styrer blandt andet hjerterytme og vejrtrækning. Når dit barn udsættes for en trussel – eller noget, barnet opfatter som en trussel og noget at være bange for – reagerer dets amygdala med beredskab. Dit barn får hjertebanken, hyperventilerer, græder, og kan ofte ikke forklare hvorfor.
Normale former for frygt hos børn
Babyer kan være bange for:
At være adskilt fra deres forældre.
Indtil 8-10 måneders-alderen, tror barnet, at det, der er midlertidigt forsvundet, ikke kommer tilbage igen. F.eks. når du forlader rummet, føler dit barn, at du væk for evigt! Derefter finder dit barn ud af, at du er der et sted – og begynder at føle frygten for adskillelse.
Mennesker, som barnet ikke har set før
Helt naturligt vil barnet helst sidde på skødet og observere verden fra sin trygge base hos forældrene. Når en fremmed henvender sig til dit barn, er det ny og fremmed information, der skal afkodes. Og det kan skabe frygt hos barnet.
Høje lyde
Babyhjernen er superfølsom over for information (og sensorisk) overbelastning. En høj lyd fra en ambulance, boremaskine eller fyrværkeri vil sende deres amygdala i højt alarmberedskab.
Tab af kontrol
Når dit barn begynder at tage sine første skridt, begynder det at få den vidunderlige følelse af uafhængighed! Men alt det nye, der er uden for barnets kontrol, kan virke skræmmende.
Børn i alderen 3-6 år kan være bange for:
Mørket
– og at være alene om natten
I den alder har børn svært ved at adskille fantasi fra virkeligheden. Hvis dit
barn associerer mørke med noget skræmmende, vil de sandsynligvis søge tryghed
hos dig.
Folk i udklædninger
En stor mand i et rødt kostume, hvidt skæg og en underlig rød hat kan virke ekstremt skræmmende – så julemanden kan være ‘no go’ og det kan klovne også være. Eller de kan blive bange for mennesker og dukker, der ser ”onde” og ”skrappe” ud.
Lyn og torden
Børn i denne alder kan også være meget bange for at sove, når de kan høre, at det buldrer godt uden for vinduerne og lynene blitzer på himlen.
Børn i alderen 6-11år kan være bange for:
At være alene hjemme
Børn forstår nu, at det er en stor verden derude – og de har stadig deres levende fantasi, som kan få skræmmebilleder til at vokse ud af propertion.
At der sker deres forældre noget dårligt
Børn begynder at forstå – på et eller andet niveau – at døden er uundgåelig. Deres fantasi kan let få dem til at blive bange for at deres elskede vil dø, og snart.
At blive afvist
Dybt forankret i vores kollektive underbevidsthed er forståelsen for, at vi er sociale væsener. En afvisning af en kammerat kan virke skræmmende for selvforståelsen og gøre barnet usikker på sig selv.
Ting de hører og ser
Børn i denne alder kan blive meget bange for ting, de ser i TV eller hører om, når familie, venner og voksne sidder og taler sammen. Udsendelser, hvor skibe synker, fly styrter ned eller mennesker der lider forskellige steder i verden, kan gøre stort indtryk i lang tid bagefter og gøre børn meget bange.
Børn i alderen 12+ kan være bange for:
Deres image
Ungdom er, når vi begynder at stille spørgsmålet “Hvem er jeg, og hvad laver jeg her?” I denne alder begynder børnene at opdage betydningen af sociale interaktioner – og finder ud af, hvor vanskelige nogle af dem er.
Deres formåen
Dit barn begynder at forstå konsekvenserne af fiasko – og det kan generere frygt om ikke at slå til. Børn, der er præstationsorienterede, vil især være hårde ved sig selv efter en dårlig eksamen eller hvis de taber, f.eks. i et onlinespil.
Deres selvstændighed
Det bliver vigtigt for dit barn at udvikle en vis uafhængighed. Men puberteten kan være turbulent med hormonelle forandringer. Derfor er det helt normalt at have et barn i konflikt med sig selv. Det bedste, vi kan gøre som forældre er at være der for barnet – uanset hvad.
Prøv at vurdere om dit barns angst er passende i omfang og styrke – og om det er alderssvarende
De fleste forældre vil nikke genkendende til, at deres barn i perioder bliver bekymret, bange eller angst. Og nogle gange bliver man som forældre naturligt i tvivl om, hvad der er normalt. Er det blot en fase? Eller er det noget, vi som forældre bør reagere på?
Bliver dit barn bange for noget, hvor du tænker, at det ikke burde påvirke barnet så voldsomt, så vær observerende. Start f.eks. en dagbog og skriv ned, hvornår dit barn virker bange og i hvilke situationer, barnet reagerer stærkt. Det vil gøre det lettere at forstå dit barn og være på forkant med nye, situationer, der kan skræmme barnet.
De bedste hilsner
Karin Bonnesen
Har du brug for hjælp til dit barn eller viden om den pædagogiske tilgang, er du velkommen til at book en GRATIS 30 minutter samtale med mig. Skrive til mig på mail.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!