“Min søster har i dag inviteret hele familien til middag, onkler, tanter, fætre og kusiner, børn, forældre og bedsteforældre. Alle er inviterede, undtagen mine 2 sønner og mig.
Min ene søn har infantil autisme og det skaber af og til problemer i forsamlinger, men tænk sig … nu får vi ikke engang en invitation længere!! Jeg har hørt det ad omveje. Jeg er SÅ skuffet og hun skulle simpelthen skamme sig, at ekskludere sin egen søster og 2 nevøer på den måde”.
– Marianne Olesen
Når familie og venner har svært ved at rumme og acceptere et barn på autisme-spektret rammer det ekstra hårdt.
Det er en stor sorg at opleve sig udelukket fra et fællesskab, hvor man ellers har rimelige forventninger om, at alle elsker og respekterer hinanden og ønsker hinanden det bedste.
Fødselsdage, påskefrokoster, rejser, juleaftener, konfirmationer. I bliver ikke længere inviterede.
Dit barn fylder for meget, sidder med hørerbøffer på under middagen, kan ikke lide maden, kan ikke sidde stille, kommunikerer kun med sin iPad, eller opfører sig kreativt upassende.
Du og dit barn lever ganske enkelt ikke op til forventningerne om god opdragelse og opførsel. I bryder derfor harmonien i fællesskabet og afvisningen opfattes som et helt berettiget modsvar.
Du bliver dømt
Din familie og venner opfatter, at du IKKE formår at:
- Sætte grænser for dit barn
- Stille krav til dit barn
- Opdrage dit barn – men i stedet lader barnet tage styringen
Ultimativt føles det som en negativ dom over din formåen som forældre. En benhård og dybt uretfærdig dom.
Du får følelsen af, at du og dit barn slet ingen værdi har. Og at I skal arbejde ekstra hårdt for gøre jer fortjent til en invitation.
Hvad kan du gøre?
Fra dét sekund du blev forældre til et barn, ændrede dit liv sig. Fra dét sekund dit barn fik en diagnose ændrede dit liv sig – endnu mere. Din menneskelige grænse for tolerance tager samtidig et kvantespring og bliver dobbelt så stor, bred, høj og dyb.
Din familie og venner har deres eget verdenssyn og holder fast i deres egen virkelighedsopfattelse og den kan du ikke ændre på. Uanset hvor meget du prøver på at ændre deres opfattelse af jer, så er det sandsynligvis spildte kræfter. Du kan ikke gøre andet end at acceptere deres valg, og at fællesskabet aldrig bliver det, du ønsker dig.
Men hverken du eller dit barn har brug for at skulle passe på, forklare eller forsvare den måde, I gør tingene på eller være 10 skridt foran de andre hele tiden. At kunne acceptere dette føles uendeligt befriende.
De bedste hilsner
Karin Bonnesen
Har du brug for hjælp til dit barn eller viden om den pædagogiske tilgang, er du velkommen til at book en GRATIS 30 minutter samtale med mig. Skrive til mig på mail.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!