
Hvorfor reagerer mit barn så voldsomt?
Når forældre oplever, at deres barn med autisme ikke kommer i bedre trivsel på trods af diverse autisme-indsatser og har modstand på stort set ALT, må der være noget mere “galt” med barnet.
I min rådgivning møder jeg ofte forældre, der søger efter (ny) forklaringer på deres barns rigide adfærd. De har en mistanke om, at deres barn har en PDA-profil og vil gerne have deres barn genudredt.
Men en genudredning kræver enorme ressourcer af både forældre og barn. Og spørgsmålet er, om det overhovedet er nødvendigt, at udsætte sig selv og sit barn for endnu et forløb i psykiatrien. Du kommer blot til at bøvle med en masse modstand fra dit barn, som igen vil føle sig som et “problem”.
Hvem “opfandt” PDA
Den engelske psykolog Elisabeth Newson indførte betegnelsen PDA (Pathological Demand Avoidance) og beskrev, hvordan børn med PDA havde en særlig profil i deres autisme som gjorde, at de reagerede voldsomt på forandringer, især når andre skabte forandringer, stillede krav eller havde (normale) forventninger til dem.
Særlige karakteristika ved børn med PDA
Dét helt grundlæggende ved PDA (ekstremt kravafvisende adfærd) er den intense angst, der styrer barnet og som ikke altid er synlig for omgivelserne. De er overdrevet optaget af, om andre kommer med forventninger til dem, som de ikke kan leve op til. De vil også gerne vil være bedre end eller lige så gode som andre, men de er ikke i stand til at gøre den fornødne indsats for at lykkes. De er bange for at fejle og giver ofte op på forhånd.
Stressbelastning – ‘look a like’ PDA
Som forælder til et barn med autisme, skal du være obs på, at hvis dit barn er stresset, vil det ofte udvise mange af de samme karakteristika som ved PDA. Det er også en af grundende til at mange forældre tror, at deres barn har PDA, selvom det ikke forholder sig således.
Forældrene kan sagtens hjælpe deres barn med PDA-symptomer, selvom det kræver større smidighed og fleksibilitet end de normalt er vant til. Det vil i hvert tilfælde skåne deres barn for en ny stressende udredning.
Bliv klogere på PDA …
Gillberg, C, Gillberg, IC, Thompson, L, Biskupsto, R og Billsted, E. Extreme (”pathologiscal”) demand avoidance in autism: a general population study in the Faroe Islands. Eur Child Adolesc Psychiatry, 2014. Newson, E, Le Maréchal, K og David, C. Pathological demand avoidance syndrome: a necessary distinction within the pervasive developmental disorders. A review. Arch Dis Child, 2003
De bedste hilsner
Karin
Har du brug for hjælp til dit barn eller viden om den pædagogiske tilgang, er du velkommen til at book en GRATIS 30 minutter samtale med mig. Skrive til mig på mail
Jeg glæder mig til at høre fra dig!