Hvorfor reagerer mit barn med autisme så voldsomt – har det PDA?
PDA (Pathological Demand Avoidance) betragtes som en profil inden for autismespektret. Selvom vores forståelse af PDA stadig er i sin tidlige fase, er autisme generelt anerkendt som et bredt begreb. Det er vigtigt at bemærke, at vores indsigt i hele spektrets omfang og kompleksitet stadig udvikler sig.
Autisme er en livslang udviklingsforstyrrelse, som påvirker, hvordan mennesker kommunikerer og interagerer med verden. Nogle eksperter kalder det en slags naturlig forskel i, hvordan hjernen fungerer, og ser det som en del af den naturlige forskellighed mellem mennesker – noget de kalder neurodiversitet.
Det er anerkendt, at autisme involverer et komplekst og overlappende mønster af styrker, forskelle og udfordringer, der præsenterer sig forskelligt fra et individ til et andet og i det samme individ over tid eller i forskellige miljøer.
Er der behov for udredning af PDA?
I min rådgivning møder jeg ofte forældre, der søger efter (nye) forklaringer på deres barns rigide adfærd og kravafvisende adfærd. De har en mistanke om, at deres barn har en PDA-profil og vil gerne have deres barn genudredt eller skrevet denne helt specielle profil ind i deres barns papirer.
Er det nødvendigt? Ikke i min optik, fordi en genudredning kræver enorme ressourcer af både forældre og barn. Og spørgsmålet er, om det overhovedet er nødvendigt at udsætte sig selv og sit barn for endnu et forløb i psykiatrien. Du kommer blot til at bøvle med en masse modstand fra dit barn, som igen vil føle sig som et “problem.”
Når du som forældre oplever, at dit barn med autisme ikke kommer i bedre trivsel på trods af diverse autisme-indsatser og har modstand på stort set ALT, må der være noget mere “galt” med barnet. Det er der nødvendigvis ikke. Der kan være flere grunde til, at dit barn ikke er i bedre trivsel, selvom du har indført autismepædagogik med struktur og klart definerede rammer.
Alle børn er forskellige, også børn med PDA
Dit barn kan godt have en grundlæggende PDA (nogle børn er bare født autonome), der bliver forværret ved belastning. Men det kræver tid at implementere PDA-tilgang, fordi man som forældre ofte kører lidt på autopilot og har svært ved at ændre vaner og værdier.
Det kan derfor være lidt af en øvelse/proces at ramme PDA-pædagogik, fordi den som sagt strider mod de værdier, vi har med os både fra vores forældre men også fra omgivelsernes opfattelse af, hvad der er rigtig ‘pædagogik’. Så først gælder det om at tippe hjernen 180 grader og starte forfra. Det er måske det sværeste i processen for at få sit barn i trivsel.
Særlige karakteristika ved børn med PDA
Dét helt grundlæggende ved PDA (ekstremt kravafvisende adfærd) er den intense angst, der styrer barnet og som ikke altid er synlig for omgivelserne. De er overdrevent optaget af, om andre kommer med forventninger til dem, som de ikke kan leve op til. De vil også gerne vil være bedre end eller lige så gode som andre, men de er ikke i stand til at gøre den fornødne indsats for at lykkes. De er bange for at fejle og giver ofte op på forhånd.
Stressbelastning – ‘look a like’ PDA
Som forælder til et barn med autisme, skal du være obs på, at hvis dit barn er stresset, vil det ofte udvise mange af de samme karakteristika som ved PDA. Det er også en af grundene til, at mange forældre tror, at deres barn har PDA, selvom det ikke forholder sig således.
Det er vigtigt at huske på, at jo mere stresset dit barn er, jo mere modstand vil det have overfor krav. Det kan være vigtigt for et belastet barn at kunne styre sine opgivelser for på den måde at bibeholde noget indflydelse og kontrol i kaoset. Her er udfordringen, at det kræver viden og forståelse af et barns adfærd i stressede situationer for ikke at komme til at trigge eller forværre angsten.
Jeg vil pointerer, at du sagtens kan hjælpe dit barn med PDA-symptomer, selvom det kræver større smidighed og fleksibilitet end du normalt er vant til. Det handler om at skåne dit barn for nye stressende begivenheder.
Hvad er PDA-pædagogik egentlig?
Jeg vil kalde PDA-pædagogik flexibel autismepædagogik med højt til loftet med et twist af selvbestemmelse indenfor nogle rammer. Det betyder, at I som forældre har den fulde kontrol over hvad I gør, samtidig med at jeres barn har en oplevelse af at bibeholde sin kontrol.
Da PDA-symptomer oftest kommer af belastning, er det vigtigt at være nysgerrig på og finde ud af, hvad der belaster. Det kan være svært at spotte og kræver ofte dybdegående viden om PDA i kombination med autisme.
Nogle børn er født autonome og får de PDA-symptomer, så det er endnu mere vigtigt at have forståelse for deres udfordringer. Det, der virker en dag, virker måske ikke næste dag, så tålmodighed er virkelig en nødvendighed.
PDA, eller “Pathological Demand Avoidance,” handler om at undvige de almindelige krav i hverdagen og bruge sociale strategier som en måde at undgå disse krav. Børn med PDA deler træk inden for autismespektret, og de udviser også karakteristika, der er typiske for en PDA-profil. Dette er en måde, hvorpå autisme kan manifestere sig ved at modstå og undgå normale livskrav og samtidig bruge sociale strategier for at fremstå som “sociale mestre”. Dog kan denne adfærd skjule underliggende vanskeligheder inden for social interaktion og kommunikation.
Hvordan kommer den kravafvisende adfærd til udtryk?
Børn med PDA oplever ofte intense følelser og humørsvingninger. De føler sig ofte komfortable i rollespil, forstillelse og fantasi, og de har en tendens til at fokusere intensivt på andre mennesker, både virkelige og fiktive. Desuden har de et stort behov for kontrol, som ofte er drevet af angst eller en automatisk “trussel reaktion”. Dette skaber en udfordrende dynamik, hvor PDA-børn umiddelbart kan virke sociale og tilpasningsdygtige, men samtidig kan der være skjulte udfordringer i deres sociale adfærd og kommunikationsevner.
Det kan være udfordrende at afgøre de underliggende årsager, men det er vigtigt at forstå, at en PDA-profil ikke altid er den eneste forklaring på ekstrem kravundgåelse. Det er også værd at bemærke, at selvom undgåelse af krav er en central egenskab ved en PDA-profil, er det ikke det eneste.
Hvem ‘opfandt’ PDA?
Begrebet PDA blev først drøftet i 1980’erne af psykologen Professor Elizabeth Newson OBE, mens hun evaluerede børn for autisme i sin klinik. Baseret på hendes omfattende erfaring og detaljerede forskning identificerede Newson en gruppe børn, der matchede nogle, men ikke alle, kriterierne for ‘klassisk’ autisme. Nogle nøglekarakteristika for denne gruppe inkluderede:
- Modstand mod og undgåelse af almindelige livskrav.
- Undgåelsesstrategier, der involverer grundlæggende social manipulation.
- Overfladisk social integration, men tilsyneladende mangel på følelse af social identitet.
- Følelsespræget impulsivitet og humørskifte.
- Trives i sociale sammenhænge med rollespil og teater.
- Obsessiv adfærd / OCD.
- Har et stort behov for kontrol.
Da forståelsen af autisme og autismespektret er udvidet, anerkender de seneste diagnostiske retningslinjer, såsom DSM-5, at PDA bedst forstås som en profil eller en samling af træk inden for autismespektret.
De bedste hilsner
Karin
Har du brug for hjælp til dit barn eller viden om den pædagogiske tilgang, er du velkommen til at book en GRATIS 30 minutter samtale med mig. Skrive til mig på mail
Jeg glæder mig til at høre fra dig!