I hverdagens små begivenheder kan børn opleve at et liv ender.
På en ferie, da min søn er omkring 3 år, flyver en lille sangfugl ind i en vinduesrude. Der lyder et dump og fuglen basker fortvivlet rund om sig selv på terrassen. Vi tager den forsigtigt ind og lægger den på det bløde gulvtæppe i stuen og venter på, at den skal komme sig og flyve videre. Det sker desværre ikke.
Jeg prøver at forberede min søn på, at den lille fugl ikke kommer til at flyve igen fordi den er svært kvæstet. Det er første gang, at min søn bliver konfronteret med ulykke og død.