Udsagn, fordomme og myter om børn med autisme/ADHD

Meninger om autisme og ADHD-børn er mange!

Hvad behandlere, psykologer, lærer, bedsteforældre, AKT, sundhedsplejerske, Psykiater m.m., har sagt:

  1. I skal bare give ham mere kærlighed!
  2. Sådan gør mit barn også nogen gange – og han er ikke autist.
  3. Men alle børn har det jo svært engang imellem.
  4. Jeg ved ikke, hvad hun prøver at opnå.
  5. Du skal bare lære at sætte grænser.
  6. Du er alt for blød som mor. Du kysser og krammer ham for meget.
  7. De der tics, han har i ansigtet, er sikkert noget, han gør med vilje.
  8. Vokser hun ikke fra det?
  9. Det fik mine børn ikke lov til – det skal hun da ikke belønnes for.
  10. Jeg kan ikke se nogen grund til at komme til de børns fødselsdage, de sidder jo alligevel bare med deres iPads og er ikke til at snakke med.
  11. Du har brug for at få støtte i at sætte grænser overfor din datter og for at kunne motivere hende til at komme i skole.
  12. Han skal vare have et lag tæsk.
  13. Skal han skrige sådan – han mangler vist opdragelse.
  14. Det må være en meget mild form for autisme
  15. Han har jo ingen robusthed pga. din pylreen.
  16. Du skal bare være mere konsekvent og sætte grænser.
  17. Jeg har hørt at fæces bakterier kan helbrede autisme – måske I skulle prøve det?
  18. Man skal bare vise dem, hvem der bestemmer.
  19. Man ser tit børn med deprimerende mødre, får en tilknytningsforstyrrelse.
  20. Han kaster bare med tingene – I skal jo altså vise ham, hvordan man leger.
  21. Alle børn har da også en diagnose nu om dage.
  22. Han er bare forkælet og trænger til en røvfuld.
  23. Du skal snakke mere med ham og tvinge ham til øjenkontakt.
  24. Giv ham noget andet kost, så er han helbredt.
  25. Han er da ikke autist, han ser da helt normal ud.
  26. Hun skal vide, hvem der bestemmer.
  27. Man får autisme af og blive vaccineret.
  28. Hvis man slår hovedet, kan man blive autist.
  29. Er det Asperger eller rigtig autisme, hun har?
  30. Hun er jo altså ikke 2 år længer.
  31. Vi oplever aldrig alle de problemer, I fortæller om.
  32. Du er da bare en af de der – curling forælder.
  33. Det jo dig, der er noget i galt med – ikke dit barn.
  34. Du ved godt, der ikke er noget, der hedder autisme.
  35. Skal hun sidde med øretelefoner på og med sin iPad, når vi er på besøg?
  36. Hun virker da ret klog.
  37. Hun skal bare havde nogle flere grænser, så går det over.
  38. Du skal bare opdrage ham – rigtigt.
  39. Send din datter i professionel familiepleje så lærer hun, hvem der bestemmer.
  40. Hold nu op med at pylre om ham, han skal hærdes.
  41. Hun er jo i bund og grund et forkælet enebarn.
  42. Hun kan ikke have autisme, når hun kan have øjenkontakt.
  43. Hos os opfører hun sig da altid ordentligt, du skal bare være mere konsekvent.
  44. Det er, fordi I ikke har lært ham dét, fra starten af.
  45. Har dine piger AUTISME? Jeg troede bare, de havde Aspergers.
  46. De vokser jo nok fra det.

Som du kan se af listen, må forældre til børn med særlige behov, lægge ører til mange udsagn. De indikerer at omgivelserne ikke har forståelse for børnenes udfordringer og derfor har svært ved at rumme dem. 

Børn der kan opfører sig ordentligt, gør det

Det er netop børnenes udfordringer, der kommer til udtryk ved deres måde at opføre sig på. Og altså ikke fordi forældrene IKKE opdrager, sætter grænser og guider.

Når barnets udvikling ikke følger den ‘normale kurve’, tilpasser vi kravene, så barnet får mulighed for at vokse med opgaver fra det ‘trin’, hvor det befinder sig – lige her og nu.

Nogle gange er det nødvendigt at gøre tingene i en helt anden rækkefølge, og lade være med at holde fast i krav for at undgå konflikter. Det kan på mange opleves som enormt provokerende, og at der ikke er styr på ungerne. Men det er der, men med en anden strategi for øje.

Stil hellere spørgsmål til forældre til børn med særlige behov

Så kender du en far eller mor, som stiller andre eller anderledes krav til deres barn, end du gør til dit barn, så spørg nysgerrigt ind til deres opdragelse. De vil helt sikkert give dig en forklaring, der giver god mening i forhold til deres barn og du får en unik mulighed for at blive klogere på opdragelse i forhold til børn, der er udfordret.

Tak, fordi at du læser med
/Karin

Har du brug for hjælp til dit barn eller viden om den pædagogiske tilgang, er du velkommen til at book en GRATIS 30 minutter samtale med mig. Skrive til mig på mail.

Jeg glæder mig til at høre fra dig!