Hjælp dit barn med at holde orden?

Oplever du også, at det kan være svært for dit barn at få organiseret sine ting?

Det er ikke altid en let opgave at holde orden for et barn med ADHD og Autisme. Det kan nemt blive en meget uoverskueligt opgave at gå igang med en oprydning. Selvom du beder om det indtil flere gange, kommer dit barn aldrig rigtig igang. Hvis det så alligevel lykkedes dig, mister dit barn hurtigt fokus og er videre til noget andet (og sjover).

Rod er ikke problemet

Det er egentlig ikke rodet, der er et problem. Det bliver det først i det øjeblik, at dit barn ikke kan finde sine ting. Det bliver frustreret over, at ynglingsbilen eller kjolen er pist forsvundet. Så kan der i situationen nemt opstå en nedsmeltning, fordi lige netop den ting er den eneste, der duer lige nu. Det er en situation, vi forældre for alt i verden vil undgå.

Hvad skal der så til?

Du kan hjælpe dit barn ved at inddrage det i indretningen. Det er en god måde at motiverer det til at holde orden. Samtidig lærer barnet at tage ansvar for, at der også bliver ryddet op. Mange gange handler det blot om, at du giver en hånd med til at starte med. Sammen med barnet finder I systemer, som vil fungerer. Efterhånden som tiden går, finder I ud af, hvad der fungere og hvad der ikke gør.

Her er en lille guide til, hvad I kan komme igang:

  • Aftal med dit barn, hvornår I skal/kan tale om indretning af værelset
  • Spørg dit barn, hvad det kunne tænke sig  – eller om det selv har nogle ideer til indretning/bokse/placeringer og som kan gøre det lettere at holde orden
  • Se video nedenfor for inspiration
  • Bliv enige om hvilke ide, I vil arbejde på og hvor længe I vil arbejde på dem
  • Køb det I mangler f.eks. i butikkerne: Tiger, Søstrene Grene eller Panduro hobby
  • Aftal en eftermiddag eller weekend, hvor I sammen indretter værelset med eget design og kreationer.

Tak, fordi at du læser med
/Karin

Har du brug for hjælp til dit barn eller viden om den pædagogiske tilgang, er du velkommen til at book en GRATIS 30 minutter samtale med mig. Skrive til mig på mail.

Jeg glæder mig til at høre fra dig!