Hvordan hjælper du dit barn, når det har oplevet noget uforklarligt?
Børn på autisme-spektret oplever at se spøgelser og andre uforklarlige ting, som kan være svært for os forældre at forstå og forholde sig til.
Min egen søn er meget sensitiv især omkring stemninger i rum og i forhold til de mennesker, der befinder sig i det. Det er nærmest som om, han er udstyret med en speciel radar. Han scanner rummet for både gode, dårlige og spændende vibrationer. Og han fornemmer og spotter ting, vi andre ikke bemærker eller tænker over.
Jeg ved ikke, om der er en sammenhæng mellem hans indbyggede ‘radarsystem’ og fornemmelse for andre mennesker. Men han har oplevet at se uforklarlige ting, da han var barn (nu er han teenager).
Teorier som bygger på dit barns angst
Nogle eksperter taler om, at det er børnenes angst, der er med til at skubbe til deres fantasi. Lige netop dét, de er bange for. Jeg skal ikke gøre mig klog, men jeg kender flere voksne, som ikke lider af nogen form for angst. Men som alligevel har oplevet uforklarlige hændelser, så det spørgsmål vil jeg lade stå åbent.
En anden teori er, at hvis forældrene taler for meget om spøgelser, gør de deres børn bange. Jeg er enig i, at forældre skal prøve at skærme deres børn. Der er ingen grund til at gøre dem urolige ved at fortælle (u)hyggelige historier. Men jeg oplever dog mere, at børn bliver angste af at se fjernsyn, hvor vold, katastrofer og terror til tider bliver vist non-stop.
Uanset hvad, skal
barnets oplevelse tages alvorligt!
Det er ikke hensigtsmæssigt at feje barnets oplevelse til side
med begrundelser som:
- Der findes jo ikke spøgelser
- Det er bare en dum drøm
- Det er ren fantasi
Min søns oplevelser
Den rare mand på
sengekanten
En aften da min søn er lagt i seng på sit værelse og sover, vågner han ved,
at en ældre mand sidder på kanten af hans seng og stryger ham let på
panden.
Han bliver meget bange og kalder på mig. Han får lov til at sove resten af aftenen ved siden af min mand og mig. Nogenlunde samme oplevelser har han flere gange med få dages mellemrum.
Vi taler med vores søn om, at manden vil ham det bedste og viser omsorg ved at stryger ham på panden. Efterhånden som ugerne går slapper sønnike af og han ser ikke manden igen.
Drengen med tårer
i øjnene
Min søn vågner om natten ved, at en lille dreng står
ved siden tæt på sengen. Drengen kigger ned på min søn med tårer i øjnene. Hans
tøj hænger i laser.
Jeg vågner ved, at min søn råber på mig fra sit værelse ved siden af vores soveværelse. Jeg kan høre på måden han råber på, at han er meget bange. Jeg løber ind til ham. Min søn kigger op på mig med store øjne og spørger med bævende stemme; “Mor, så du ham?” Han siger, at drengen forsvandt, da jeg kom ind i værelset.
Jeg beroliger min søn ved at sige, at drengen nok har brug for en ven og derfor kommet på besøg. Det hjælper min søn, at vi får talt om det med det samme. Efter nogle dage er oplevelsen kommet på afstand.
Jeg har ikke set den gamle mand eller drengen, men det er heller ikke vigtigt for mig. Det kan være ren fantasi, mareridt eller spøgelser – men det er underordnet. Uanset hvad, er det min søns oplevelser og dem, jeg forholder mig til.
10 råd til hvordan du kan berolige dit barn, når det er bange
- Tænd lys
- Hold i hånd (hos os hedder det hollihånd og er en favorit)
- Lad barnet fortælle om sin oplevelse uden at afbryde
- Spørg dit barn, hvad han/hun tror, spøgelset vil fortælle / gøre
- Sig noget positivt: Jeg tror, at spøgelset passer på dig, eller lignende
- Giv barnet lidt mad og drikke (det beroliger)
- Lad barnet sove sammen med dig
- Lad en lampe være tændt, når I lægger jer til at sove
- Spil lidt dæmpet musik, som er rar at falde i søvn til
- Tal med dit barn om oplevelsen igen dagen efter, hvis det har behov for det
Det er vigtigt, at dit barn tør fortælle dig om sine oplevelser. Det giver en følelse af tryghed, at du forstår og kan rumme dit barn. Mange børn lærer med alderen at holde mund, hvis ingen tror på det. Det kan let blive til et mønster, hvor dit barn ikke længere vil fortælle dig noget, fordi barnet bliver bange for at blive afvist.
Har du brug for hjælp til dit barn eller viden om den pædagogiske tilgang, er du velkommen til at book en GRATIS 30 minutter samtale med mig. Skrive til mig på mail.
Jeg glæder mig til at høre fra dig!
/Karin Bonnesen