Sådan gør du juleaften til en autismesucces

Foto: S&B Vonlanthen

Hvordan kan du skabe rammer for en hyggelig juleaften, så den bliver god for alle børn og voksne?

Det komme helt an på, hvad du har forberedt dit barn på. Der er stor forskel på, at holde jul hjemme i vante omgivelser – eller ude hos andre. Relationen til de personer I skal være sammen med er også afgørende. Det er ikke juleaften, du skal forsøge at få dit barn til at hygge sig eller tilbringe tid med nogen, det ikke synes om eller accepterer. Det har tit den modsatte effekt og er måske den trigger som gør, at juleaften bliver knap så hyggelig.

Hvad gør juleaften vellykket?

Et barn med autisme kan have mange bekymringer op til juleaften – bekymringer du kan hjælpe dit barn med at få minimeret. Sæt jer sammen en god tid før juleaften og bliv enige om en plan for hele dagen – fra I står op, til juleaften er slut. Gør den så detaljeret, som der er brug for – og gerne visuel. For nogle børn er det godt, at der står tidspunkt ud for de forskellige punkter, for andre er rækkefølgen nok.

Få klarhed over spørgsmål som:

  • Hvor mange pakker må jeg åbne i løbet af dagen?
  • Hvem er inviteret?
  • Hvad tid kommer gæsterne?
  • Hvad skal jeg lave, indtil gæsterne kommer?
  • Hvad skal vi have at spise?
  • Hvornår sætter vi os til bords?
  • Hvor skal jeg sidde?
  • Hvem skal jeg sidde ved siden af?
  • Hvornår må jeg forlade bordet?
  • Hvor må jeg gå hen, når jeg forlader bordet?
  • Hvem skal have lov til at pakke en gave op først?
  • Hvem skal jeg gå rundt om juletræet med?
  • Hvornår må jeg spise godterne fra træet?
  • Hvad skal jeg gøre, når jeg ikke orker mere?
  • Hvornår slutter juleaften?
Læs videre “Sådan gør du juleaften til en autismesucces”

Tips til en autismevenlig julemåned

Julen nærmer sig med hastige skridt … 🎄

Selvom julen for mange er den mest vidunderlige tid på året, er den for andre en tid, der helst skal overståes hurtigst muligt.

Hvordan kan vi forme og tilrettelægge julen, så den bliver til at holde ud for hele familien – og blive dén begivenhed vi ser tilbage på, som en god oplevelse og et godt minde.

Ingen skal lide under julen, men det er bare dét ved jul, at vi føler, at vi er nødt til at opfylde en masse forventninger. Vi skal være glade og hygge os i en hel måned, ja endnu før, for supermarkederne starter allerede i begyndelsen af november med at sælge julegodter og pynte op.

Vælg de traditioner, der ikke stresser

Det er ofte de små ting, som afgør om julen bliver vellykket eller ej. Dét, der kan plage børn med autisme ved juletid, er ofte ting som tilsyneladende glæder alle andre. Julen er fyldt med ritualer (som for nogle ikke giver mening), flere sociale sammenkomster og et sansemæssigt bombardement af dufte, lyde og smagsindtryk, som på en gang kan virke alt for overvældende.

Læs videre “Tips til en autismevenlig julemåned”

Hvordan ser en autist ud?

Photo by Edi Libedinsky 

Jeg oplever, at mange mennesker har en forestilling om, at en person med autisme enten har en IQ over gennemsnittet (savante autister) – eller er svært fysisk handicappet (mental retardering).

Hvem har ikke set programmet ‘De skjulte talenter’ på DR1, som gennem fire programmer følger en række voksne mennesker, der har en autismediagnose. De har nærmest magiske evner til at huske tal, gennemskue indviklede mønstre, lægge puslespil og løse professorterninger.

Læs videre “Hvordan ser en autist ud?”

Mine bedste råd til en autismevenlig ferie

Dette billede har en tom ALT-egenskab (billedbeskrivelse). Filnavnet er pige-blyanter.jpg

Så er det ferietid – juhuuuuuu!

Sådan er det for de fleste, men måske ikke lige for dig og din familie?

Hvorfor … ?

Måske fordi din drøm om, at alle holder ferie sammen ikke er realistisk. Eller fordi du er i tvivl om, hvordan familiens forskellige ønsker tilgodeses.  

Den store udfordring er, at barnet eller den unge med autisme bliver forstyrret i sine vante rutiner, og at det derfor kræver lidt forberedelse at komme godt fra ferie-start.

Men fortvivl ikke – der findes løsninger.

Læs videre “Mine bedste råd til en autismevenlig ferie”

Derfor blev katten Max hovedperson i Finurlige Max

Finurlige Max er en følelses-åbnende bog skrevet specielt til børn på autisme-spektret.

Hvordan er det lige, at vi voksne kan åbne op for den gode samtale med børn og få talt om de svære udfordringer, tanker og følelser, som barnet oplever hver dag? Det kan være svært midt i en travl voksen-hverdag at skulle sætte sig ind i et autistisk barns verden.

Min seneste bog – Finurlige Max 🐈 – giver dig et helt specielt redskab til at åbne op for den gode samtale med dit autistiske barn. Når du læser bogen højt for dit barn, får barnet øje på de særlige udfordringer katten Max oplever i sin hverdag – og barnet kan spejle sig i udfordringerne og i Max. Du skaber et fortroligt og trygt rum, hvor dit barn får mulighed for at sætte ord på de svære tanker og følelser.

Læs videre “Derfor blev katten Max hovedperson i Finurlige Max”

Bliver I ikke længere inviteret med?

foraeldre til boern med autisme ekskluderet af familie

“Min søster har i dag inviteret hele familien til middag, onkler, tanter, fætre og kusiner, børn, forældre og bedsteforældre. Alle er inviterede, undtagen mine 2 sønner og mig.

Min ene søn har infantil autisme og det skaber af og til problemer i forsamlinger, men tænk sig … nu får vi ikke engang en invitation længere!! Jeg har hørt det ad omveje. Jeg er SÅ skuffet og hun skulle simpelthen skamme sig, at ekskludere sin egen søster og 2 nevøer på den måde”.

– Marianne Olesen

Læs videre “Bliver I ikke længere inviteret med?”

Hvorfor bekymrer børn sig?

Vi voksne er ikke de eneste der kæmper med frygt og bekymringer – børn gør det også

Men hvorfor bekymrer børn sig?

Som enhver forælder kan attestere, har børn forskelligt temperament. Nogle babyer er mere afslappede, andre aktive og nogen kan virke lidt utrygge.

Barnet skal absorberer og forsøger at fortolke en stor mængde eksterne stimuli, dvs. omgivelserne af mennesker, steder og ting. Frygt og bekymring for det ukendte er en naturlig del af at voksen op.

Som enhver forælder kan attestere, har børn forskelligt temperament. Nogle børn er mere afslappede, andre er aktive og nogle børn kan virke lidt utrygge.

Barnet skal opfatte og fortolke en stor mængde information – mennesker og dyr omkring dem, steder og ting. Og samtidig lære dets egen rolle i samspillet.

Hjernen vokser hurtigere hos børn fra alderen 0-6 år end senere i livet. Og det er først, når barnet er omkring 25 år, at hjernen er fuld udviklet. Derfor kan en teenager stadig let få en frustrerende følelse af at blive misforstået og ikke værdsat.

Læs videre “Hvorfor bekymrer børn sig?”

Don’t kill the messenger

Oplever du, at dit barn eksploderer med gråd, slag og selvskade adfærd – både hjemme og i skolen?

Du fatter ikke hvorfor dit barn på autisme-spektret pludselig er blevet så rigid og ikke vil have hjælp af dig. Jo mere du forsøger at hjælpe, desto værre bliver det.

Umiddelbart klarer dit barn sig godt i skolen – både fagligt og socialt (mener du). Der er iværksat støtteforanstaltninger i undervisningen, så det går godt. Men i frikvarteret, hvor der ikke er er en voksen til at støtte dit barn, kan selv den mindste ting få dit barn til at eksplodere. Det eskalerer med raseri, gråd og selvskadende adfærd.

Læs videre “Don’t kill the messenger”

Hvordan taler du med dit barn om døden?

I hverdagens små begivenheder kan børn opleve at et liv ender.

På en ferie, da min søn er omkring 3 år, flyver en lille sangfugl ind i en vinduesrude. Der lyder et dump og fuglen basker fortvivlet rund om sig selv på terrassen. Vi tager den forsigtigt ind og lægger den på det bløde gulvtæppe i stuen og venter på, at den skal komme sig og flyve videre. Det sker desværre ikke. 

Jeg prøver at forberede min søn på, at den lille fugl ikke kommer til at flyve igen fordi den er svært kvæstet. Det er første gang, at min søn bliver konfronteret med ulykke og død. 

Læs videre “Hvordan taler du med dit barn om døden?”

Har I et monster boende?

Vi har – og han tager ofte magten i vores hjem

Jeg ved ikke præcis hvilken dag eller måned, han flytter ind og hvorfor han vælger vores familie. Fra at være tre, er vi pludselig fire. Han flytter ind i alt ubemærkethed. Fylder så lidt, at vi næsten ikke mærker hans tilstedeværelse.

Med tiden får han stor betydning for måde vi lever vores liv på. For hver dag der går, vokser han sig større. Han sniger sig omkring i krogene og fortæller små historier. Historier som umiddelbart lyder tilforladelige, men som er farlige og er en del af hans strategi. De giver ham magt.

Vi vænner os til hans skøre ideer, historier og regler. Langsomt bliver vores liv drejet i en retning, hvor han får mere og mere kontrol. Han vil gerne bestemme, hvem der gør hvad, hvordan, og hvornår – og det er svært at sige ham imod.

Læs videre “Har I et monster boende?”